Hvor finder vi fællesskab, når livet pludselig tager en uventet drejning? Og hvad betyder det, når nogle af vores vigtigste fællesskaber foregår online? Denne aften undersøger vi de digitale fællesskaber, som syv ud af 10 danskere en del af, og som betyder lidt for de mange og meget for de få. Sammen med Trine Oxvig, administrator af en Facebook-gruppe for pårørende til spiseforstyrrelse, sociolog og partner i Os&Data, Tali Mørch, og journalist Teitur Larsen bevæger vi os ind i spændingsfeltet mellem menneskers behov for fællesskab og de udfordringer, der følger med, når store dele af vores sociale liv foregår på private, online platforme. Med afsæt i Trine Oxvigs personlige historie om at skabe et digitalt fællesskab, da hendes datter blev alvorligt syg, og Tali Mørchs kortlægning af alle danske Facebookgrupper, åbner vi for en samtale om de fællesskaber, der opstår, når mennesker deler erfaringer, råd og støtte med hinanden online. Samtidig retter vi blikket mod fremtiden og undersøger, hvordan digitale fællesskaber kan udvikles uden for de eksisterende platforme. Her betragtes digitale fællesskaber ikke blot som teknologi, men som en vigtig del af vores civilsamfund og fælles sociale infrastruktur Undervejs inviteres du til at bidrage til samtalen med dine egne refleksioner, for hvilke fællesskaber søger du selv mod, når du har brug for støtte? Tid: 19.30 - 21.00 Sted: fabula, Paradisæblevej 23, 2500 København Billet: 75 kr Billetterne kan ikke refunderes