Har du noget, du gerne vil fortælle? En hemmelighed, en historie eller måske en sjov idé? Så kom og leg med lyd i fabula. Her er det jer, der har mikrofonen. Vi lytter til jeres stemmer og til jeres måde at se verden på. Over fire søndage optager vi lyde, stiller spørgsmål og klipper det hele sammen til små podcasts. Vi undersøger, hvordan en historie kan lyde, når man kun kan høre den og ikke se den.Hvad kan en stemme? Hvad kan en lyd? Hvordan klipper man det sammen? Og hvordan føles fortællingen i ørerne? Hver gang prøver vi noget nyt. Du må gerne have idéer med. Og hvis du ikke har, finder vi dem sammen. Til sidst samler vi det hele og deler jeres podcasts i fabulas børnehjørne, så andre kan komme forbi og lytte med. Er du interesseret i at deltage eller høre mere, kontakt os på kontakt@fabula.dk